Det Norske Akademis Ordbok

tungsindig

tungsindig 
adjektiv
UTTALE[toŋsi´ndi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
første ledd tung; annet ledd sindig
BETYDNING OG BRUK
1 
som lider av, har anlegg for tungsinn
; melankolsk
SITATER
  • på Ole Bulls violin … var det [snart] tungsindige folkeviser, snart overgivne hallinger og springdandse
     (Edvard Grieg Artikler og taler 98)
  • en tungsindig halvt sindssyg kone
     (Henrik Ibsen Samlede verker X 444)
  • glade folk arbejder bedre end tungsindige
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 478)
  • [hun] var noget underlig og tungsindig og trivdes ikke mellem folket syd i landet
     (Sigrid Undset Kransen 4 1920)
1.1 
nedtrykt
; nedstemt
; bedrøvet
SITATER
  • tungsindig sidder paa sit fjeld en ledig helt, en ubrugt Tell
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 289)
  • Bengt er mørk og tungsindig alt imellem
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 351)
  • hvor trist og gråt det er! Og lige fuldt er jeg ikke tungsindig
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 489 1897)
  • tungsindige, drømmende ansigter
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter II 21 1917)
  • brennevin gjorde ham bare tungsindig
     (Terje Stigen Krigen LBK 1989)
2 
overført
 som er fylt av eller vekker triste, sørgmodige stemninger, følelser, minner e.l.
SITATER
  • en langsom, tungsindig melodi
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 159 1915)
  • den tungsindige stemning fra kvelden før laa endnu over ham som et tryk
     (Bernt Lie Mot Overmagt 182 1907)
  • slovakerne med sin uendelige rikdom på tungsindige sanger
     (Børre Qvamme Musikk 160 1944)
  • komposisjonen er tungsindig, men også meget vakker
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
2.1 
litterært
 mørk
; trist
; dyster
SITATER
  • tungsindige krages flugt i taagen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 47)
  • elven [går] rolig, men sort og tungsindig
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 8 1850)
  • store tungsindige trær
     (Herman Wildenvey Filomele 15 1946)
  • solen var fremme og skinte tungsindig og rød på oljet havnevann
     (Jens Bjørneboe Blåmann 75 1959)