Det Norske Akademis Ordbok

tuktig

tuktig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLtuktig
nøytrum
tuktig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tu`kti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk tuchtich; jf. tukt og suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
 dydig
; ærbar
; anstendig
 | jf. utuktig
SITATER
  • fødderne var hun altfor tugtig til at lade mig see
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,1 65)
  • tugtig, ubrudt ægtestand
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 164)
  • den tugtige og rene kvinde
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 143 1873)
  • hun var vant til at bære [håret] tugtigt og glat nedtunget
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 169 1892)
  • [biskopen] lot sende de hvite tugtige lin til hende og bød hende binde op sit haar
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 196 1925)
  • [hun] færdedes saa stille, med tugtig nedfældte øine
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 213 1925)