Det Norske Akademis Ordbok

tarvelig

tarvelig 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLtarvelig
nøytrum
tarvelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ta`rv(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av tarv med suffikset -lig, grunnbetydning 'som dekker behovet'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
dialektalt
 nødvendig
2 
som innskrenker seg til det strengt nødvendige
2.1 
enkel, billig (og av dårlig kvalitet)
2.1.1 
som utføres, arrangeres med små, enkle, billige midler
2.2 
foreldet
 som kommer av eller vitner om beskjedne kår, dårlig økonomi
; fattigslig
2.3 
foreldet, om person eller levemåte
 økonomisk
; sparsommelig
; nøysom
3 
ubetydelig av omfang, verdi, styrke, rekkevidde e.l.
; ussel
; elendig
4 
om person eller handling, oppførsel
 som viser, vitner om mangel på dannelse, kultur, kjennskap til og respekt for gjengse æresbegreper
; simpel
; sjofel
1 
dialektalt
 nødvendig
2 
som innskrenker seg til det strengt nødvendige
2.1 
enkel, billig (og av dårlig kvalitet)
SITATER
  • han var en tarvelig udrustet mand
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 178)
  • [huset måtte] ha annen farve æn denne tarvelige gule
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 184)
  • [garnet] er bare ganske tarveligt
     (Vilhelm Krag Baldevin 69 1925)
  • hun var klædt i en tarvelig sirtses kjole
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 200)
  • han var på nippet til å rusle tilbake til sitt eget tarvelige rom
     (Thorvald Steen Kamelskyer LBK 2004)
2.1.1 
som utføres, arrangeres med små, enkle, billige midler
SITAT
  • et tarveligt divertissement med forklædninger
     (Alexander L. Kielland Fortuna 218 1884)
2.2 
foreldet
 som kommer av eller vitner om beskjedne kår, dårlig økonomi
; fattigslig
SITATER
  • det er disse tarvelige vilkår, jeg [Hedda] er kommet ind i –!
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 101 1890)
  • sjelden, om person
     
    idag er I da tarveligere end ellers
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 70)
     | dårlig, fillete kledd
  • et tarveligt, men ordentlig og pent skipperhjem
     (Vilhelm Krag Baldevin 5 1925)
2.3 
foreldet, om person eller levemåte
 økonomisk
; sparsommelig
; nøysom
SITATER
  • en tarvelig levemåde
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 427 1873)
     | spartansk
  • skulde hun begynde at være tarvelig, spare omkap med Fredrikke?
     (Alexander L. Kielland Fortuna 275 1884)
  • [de hadde] levet tarveligt
     (Alexander L. Kielland Fortuna 59 1884)
3 
ubetydelig av omfang, verdi, styrke, rekkevidde e.l.
; ussel
; elendig
SITATER
  • [han] var et tarvelig udrustet hoved
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 90)
  • tarvelige udsigter for ægteskab
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VIII 82)
  • [deres] fremgang hidtil har været tarvelig
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 81 1873)
  • vi [red] frem langs en tarvelig græsstrimmel [i ørkenen]
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 298)
  • et tarvelig udbytte
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 28 1865)
     | magert
4 
om person eller handling, oppførsel
 som viser, vitner om mangel på dannelse, kultur, kjennskap til og respekt for gjengse æresbegreper
; simpel
; sjofel
SITATER
  • i denne din [Eystejns] evige ligevægt er der noget tarveligt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Kong Eystejn 39)
  • officerstandens tarvelige del
     (Thomas Krag Ada Wilde 150 1896)
  • alt det som er usselt og begjærlig, lavt, egoistisk, tarvelig
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 287 1919)
  • tarvelige insinuasjoner
     (Aftenposten 1933/339/4/2)
  • tarvelig nok hadde han spurt om det var pengene, makten eller godsene hans hun var ute etter
     (Thorvald Steen Den lille hesten LBK 2002)