sjofel
adjektiv
MODERAT BOKMÅLsjofelt, sjofle 
nøytrum
sjofelt
flertall
sjofle
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ʃo:´f(ə)l]
ETYMOLOGI
via tysk schofel, fra jiddisk, fra hebraisk, grunnbetydning 'lav, mindreverdig, verdiløs'
BETYDNING OG BRUK
1
om ting
dårlig vedlikeholdt
; lurvete
; shabby
EKSEMPEL
-
dressen var blitt for sjofel
SITATER
-
en sjofel knejpe
-
Linaaes kontorer var gamle og sjofle
1.1
om person
uflidd
; sjaskete kledd
; lurvete
EKSEMPEL
-
du er altfor sjofel i den dressen
SITATER
-
jeg gik paa anden plads [på dampbåten]; selskabet var lidt schofelt der
-
hvor var han sjofel og skidden(Amalie Skram Samlede Værker II 579)
2
om person eller om handling, opptreden, egenskap
ufin
; simpel
; tarvelig
; lurvete
EKSEMPLER
-
en sjofel fyr
-
sjofle triks
SITATER
-
[det var] ingen schofle herrer (idetmindste ei til nogen byrde og mærkelighed) og mange smukke damer
-
sjofel trafik med drik og svir
-
nationens sjofleste instinkter
-
det var sjofelt baade av Kaasen og de hjemme at ville tvinge mig| lumpent
-
han omfavnet hende brutalt og kom med et sjofelt forslag til hende
-
han nekter å tro at noen kan ha vært så sjofle at de har stjålet [kaninene]