talent
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; talentet, talenter 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
talentet
ubestemt form flertall
talenter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tale´nt]
ETYMOLOGI
samme ord som talent (maskulinum); etter Matt 25,14–30,
hvor det fortelles om en mann som reiste utenlands og bad tjenerne
forvalte sine talenter (penger); jf. også forvalte sitt pund
BETYDNING OG BRUK
1
medfødt begavelse i en eller annen retning
SITATER
-
poetisk talent
-
mit musikalske talent er ikke af rette sort
-
hun måtte ha et mageløst talent [for scenen]| jf. skuespillertalent
-
administrativt talent
-
selskabelige talenter
-
et smukt talent for musikk
-
der skal talent til at være en stor mands barn
-
vi maatte … ha lidt [whisky] at fugte talentet med
-
hun eier talent, den unge dame(Nationen 1933/238/2/5)
-
han hadde et stort talent for å forundres og begeistres
2
metonymisk
person med begavelse
SITATER
-
overordnede talenter
-
hvorledes har jeg ikke holdt unge talenter frem?
-
vor tid er fuld af arbeidende talenter og virtuoser; men geni, min ven, geni?
-
talentene finnes, men det hele er et spørsmål om trening og treningsformer(Finnmarken 29.07.1971/4)
-
han driver alltid med fotballen, han er et talent(Marianne Fastvold Feid og pyntet LBK 2003)