særegen - Det Norske Akademis ordbok

særegen

adjektiv

Informasjon

MODERAT BOKMÅLsæregent, særegne

nøytrum

særegent

flertall

særegne

FULL BOKMÅLSNORM

ETYMOLOGI

første ledd sær

BETYDNING OG BRUK

1

karakteristisk

; egenartet

; eiendommelig

SITATER

[det er] en særegen indgang, I der har valgt jer

(Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 94 1874)
[sammen med] sin særegne hovedbeklædning

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 212)
[hennes stemme] ejede en særegen vellyd

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 396)
man kan … ikke vide, hvilke ord der ere særegne for en vis dialekt, førend man har undersøgt alle de tilgrændsende sprogarter

(Ivar Aasen Reise-Erindringer og Reise-Indberetninger 1842−1847 128 1917)
substantivert

kunstsynet maa bygge paa det egte og det særegne

(Hans E. Kinck Rormanden overbord 119 1920)
[stilen] maa være særegen for de forskjellige dramatiske kunstarter

(Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 256)
velferdsstatens krise reiser spørsmålet om hva som egentlig er særegent for de nordiske demokratiene

(Trond Berg Eriksen Egne veier 17 1997)
Singer led av en særegen form for skamfølelse

(Dag Solstad T. Singer 5 1999)

2

som avviker fra det alminnelige eller vante

; særlig

; spesiell

EKSEMPEL

under særegne forhold, omstendigheter

SITATER

forsynets særegne velgjerninger imod os

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 7)
[hun] overvåkede gymnastikken og inførte særegne bevægelser for de særskilte

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 294)
vanskeligheder av en særegen art

(Bernt Lie Mot Overmagt 56 1907)
det hadde sin særegne grund, at han var indbudt

(Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 118)

3

sjelden, mest om omfang, grad

særlig

EKSEMPEL

i særegen grad

Sitér denne ordartikkelen