Det Norske Akademis Ordbok

sæl

sæl 
adjektiv
BØYNINGsælt
UTTALE[se:l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt sæll 'lykkelig, rik; velsignet, salig'
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt, litterært eller arkaiserende
 lykkelig, eller salig, lykksalig
SITATER
  • sæl er den, som selv eier for livet lov og vid
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 13 1899)
  • gjøre Stolt-Norrige sæl
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 17)
  • min elskte [blotter] sin ynde og gjør en anden sæl
     (Olaf Bull Digte og noveller 69 1916)
UTTRYKK
hill og sæl
se hill
heil og sæl
se heil
1.1 
dialektalt
 fornøyd
; glad
UTTRYKK
like sæl
likeglad
 | jf. likesæl
  • for mig kan Hægstad-jenten sig gifte med hvem hun vil. Jeg er lige sæl!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 31)
  • han fa’er og hun mo’er de ere lige sæl om mig
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 93)
  • [hun var] lige sæl med hvad gamle folk sa
     (Hans E. Kinck Flaggermus-vinger 172 1895)
1.2 
brukt som sisteledd i sammensetninger
 som er (rikt) velsignet med noe bestemt
 | jf. fredsæl, vennesæl, årsæl
; jf. salig
2 
arkaiserende
 velsignet av Gud
; salig
SITATER
  • jeg ser paa dine øine, du sæle Ulvhild, at du har dine forbedere i den andre heimen [dvs. himmelen]
     (Sigrid Undset Kransen 87 1920)
  • den sæle mø Maria
     (Sigrid Undset Husfrue 40 1921)
  • signe dig gud, min sæle søn
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 158 1909)