Det Norske Akademis Ordbok

syndeskyld

syndeskyld 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
annet ledd skyld
BETYDNING OG BRUK
1 
religion
 skyld, brøde som man har pådratt seg ved å synde
SITATER
  • du tok bort min syndeskyld
     (Sal 32,5)
  • Gud, du kjenner min [Davids] dårskap, og all min syndeskyld er ikke skjult for dig
     (Sal 69,6; 2011: mine synder)
  • deres børn kun synd og syndskyld arved’
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 134)
  • [frelseren] forsonet verdens syndeskyld ved døden, ja korsets død!
     (Bernt Lie Mot Overmagt 273 1907)
  • sjæl og syndskyld tvættet som en stor festlig eventyrtone mot syd gjennem Reynardal
     (Jacob B. Bull Thordis Eikaberg 158 1925)
  • jeg skal være forfulgt og omvankende som Kain selv, skjønt jeg ikke ved af nogen syndeskyld
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 229 1899)
  • ingen prest kan lette menneskehjertenes syndeskyld. Tro ikke på avlat, men bered deg på dommens dag!
     (Sissel Lange-Nielsen Guds død 101 1989)
2 
skyld som følge av mindre forbrytelse eller forseelse
SITATER
  • dr. Ebner påtar sig all syndeskylden og soner den med sin død
     (Stein Riverton Storhertuginnen av Speilsalen 258 1931)
  • den samlede syndeskyld blev befunden saa stor, at Per Pedel maatte frem med spanskrøret
     (Hans Aanrud Fortællinger III 195 1923)