Det Norske Akademis Ordbok

brøde

brøde 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; brøden
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
brøden
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[brø:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form brøde, av gammeldansk brøtæ, beslektet med brudd, brott og bryte
BETYDNING OG BRUK
litterært
 overtredelse av moralske bud
; forbrytelse
; synd
; syndeskyld
SITATER
  • hvorfor tilgir du ikke min brøde og forlater mig min misgjerning?
     (Job 7,21; 2011: hvorfor tilgir du ikke min synd og bærer over med min skyld?)
  • [jeg har elsket] brændende fagert og i brøde
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 147 1872)
  • lad med livet mig udsone brøden!
     (Henrik Ibsen Catilina 110 1875)
  • hver slægtens søn til døde dømmes må for slægtens brøde!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 270)
  • det er troen på mig som driver dig så vildt fra brøde til brøde, fra dødsskyld til dødsskyld
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 215 1872)
  • kastes i støvet for sin egen brøde
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 205)
  • Deres brøde er mindre end den synes
     (Fredrik Viller Gamle Friks diamant (1911) 100)
  • utifra denne gudetro var hver eneste trevl og følelse inni henne en synd og en brøde
     (Jens Bjørneboe Drømmen og hjulet 71–72 1964)
  • [en] grøssvekkende studie i uforskyldt brøde og sanseløs ondskap
     (Aftenposten 08.10.2002)
     | anmeldelse av «Skyld»