Det Norske Akademis Ordbok

synderinne

synderinne 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; synderinnen, synderinner
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
synderinnen
ubestemt form flertall
synderinner
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[syndəri`n:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av synder med suffikset -inne
BETYDNING OG BRUK
bibelspråk eller litterært
 prostituert eller løsaktig kvinne
SITATER
  • det var en kvinne der i byen, som var en synderinne
     (Luk 7,37; 2011: som levde et syndefullt liv)
  • de arme synderinder fra bagværelserne
     (Knut Hamsun Fra det moderne Amerikas Aandsliv 234 1889)
  • de unge synderne er i krig, og synderinnene har ingen å synde med
     (Cora Sandel Mange takk doktor 39 1935)
  • –Jeg identifiserer meg med synderinnen og madonnaen, sa Isabella
     (Brett Borgen For å ta igjen min tapte smerte 88 1997)
     | jf. madonna
1.1 
om Bibelens Maria Magdalena
SITATER
  • med synderinden den hele menneskehed maa knæle angerindhyllet ned for Frelserens hellighed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 380)
  • en heel episode, hvori der ordentlig fingeres en kjerlighedsforstaaelse mellem synderinden og Jesus
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 78)
  • jf.
     
    den malte dråpen i Jan van Huysums Blomsterstykke … symboliserer på en og samme tid synderinnen Magdalenas gråt, overveldet av Mesterens miskunn, og engelens medynk
     (Daniel Haakonsen Skabelsen i Wergelands diktning 210 1951)
litterært
 kvinnelig synder
SITATER
  • hun følte sig en stor synderinde
  • Vorherre vet at finde en synderinde
     (Hans E. Kinck Den sidste gjest 266 1910)
  • presten rørte velvillig på seg for å antyde at han var beredt til å la nådens sol lyse over synderinnen når som helst hun måtte være innstilt på det
     (Mette Nygård For et nonneliv 15 1988)