Det Norske Akademis Ordbok

styver

styver 
substantiv
BØYNINGen; styveren, styvere
UTTALE[sty:´vər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk stuyver, stūver, nederlandsk stuiver, grunnbetydning 'liten mynt'
BETYDNING OG BRUK
1 
om eldre forhold i bl.a. Danmark-Norge, Sverige og Nord-Tyskland
 lite myntstykke
; mynt av lav verdi
 | jf. skilling, slant
SITATER
  • snu en styver indtil den en dukat fuldlødig bliver
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 22)
  • hans kapital er væk. Hver en styver
     (Peter Egge Lænken 178 1908)
  • [spillemannen] gjorde stor lykke og fik mange styvere i sin hat
     (Vilhelm Krag Stenansigtet (1930) 82)
  • hvor er den skat, hvor findes blot den styver, hvormed du [trønderen] grunde vil din thrønder-hæder
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 158)
2 
om eldre forhold
 eldre (dansk, svensk, nordtysk, nederlandsk) myntenhet av liten, ubetydelig verdi
UTTRYKK
ikke en styver
nå sjelden
 ubetydelig, forsvinnende liten pengesum, verdi e.l.
 | jf. døyt og ikke et rødt øre