strebe
verb
MODERAT BOKMÅLstrebet, strebet, strebing 
preteritum
strebet
perfektum partisipp
strebet
verbalsubstantiv
strebing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stre:`bə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet
stritte, stri (imot)
| jf. motstrebende
SITAT
-
hun stræbede lidt imod, da han lagde haanden om hendes liv
2
nå bare med angivelse av målet
anstrenge seg, arbeide ærgjerrig for, i retning av (noe)
; hige
EKSEMPLER
-
strebe etter makt
-
strebe etter suksess, ære
-
strebe mot målet
SITATER
-
[Jehova vil at] mennesket stræber i redelig møie
-
dertil er det jo netop, vi stræber
-
da vågner håbet atter i hans barm, – han stræber did, imod de lyse skove
-
men jeg vil stræbe
-
[jeg kunne ikke] skabe færdig det, som jeg stræbte efter
-
her stræbes mod eet maal
-
fra han fik vide ulykken havde han stræbt at tænke minst paa Clara
-
hvorfor skulle hun strebe etter en karriere?(Marita Liabø Han liker meg LBK 2001)
-
i årevis hadde [jeg] strebet så ivrig etter å bli berømt(Peter Serck Natten LBK 2010)
2.1
anstrenge seg for å bevege seg, komme fremover
SITAT
-
den lille damper, der stræber ind bag holmen(Thomas Krag Maagereden 56 1906)
UTTRYKK
strebe noen etter livet
forsøke å ta livet av noen
| jf. etterstrebe
-
Harald Gille var en usling, et kryb, som skjændede mit sæde og stræbte mig selv efter livet
3
være rettet, peke oppover, i høyden
; rage
| jf. høytstrebende, himmelstrebende
EKSEMPEL
-
tårnets slanke spir streber mot himmelen
SITAT
-
[en] nese som strebet litt for rakt i været