Det Norske Akademis Ordbok

stengsel

stengsel 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; stengselet, stengsler
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
stengselet
ubestemt form flertall
stengsler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ste´ŋs(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av stenge
BETYDNING OG BRUK
1 
noe å stenge (noe) med
; bom
; lås
; slå
SITATER
  • der var stængsel paa døren indenfra
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 200 1917)
  • stengslet ble tatt fra på innsiden av porten
     (Kåre Prytz Lenken 150 1971)
2 
ofte overført
 noe som stenger
; gjerde
; hinder
; mur
EKSEMPEL
  • støte på hindringer og stengsler
SITATER
  • tag væk det stængsel mellem mig og mine
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 125 1873)
  • stængsler for folkets åndsliv
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 98)
  • nu trænges ingen stængsel mod nissebuktanker
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 99)
     | vern
  • en lidenskapelig og nådeløs søking etter sannheten om mennesket, i den hensikt å overvinne stengsler og fordommer
     (Jorunn Hareide Diktning som skjebne 149 1999)
3 
litterært
 avstengt, lukket rom e.l.
; fengsel
 | jf. lukke
SITAT
  • [gutten er] hildet i et stængsel
     (Henrik Ibsen Digte 16 1875)
     | fanget