Det Norske Akademis Ordbok

sporvogn

sporvogn 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
sammensatt av spor og vogn
BETYDNING OG BRUK
1 
om eldre forhold
 transportvogn på sporvei, trukket (skjøvet) av mennesker, dyr eller lokomotiv
2 
skinnegående vogn som frakter personer
; trikk
 | jf. sporvei, tunnelbane
EKSEMPEL
  • kjøre, reise med sporvogn
SITATER
  • hvorfor går du da altid, Vilhelm? Du har jo sporvognen lige ved
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 86 1896)
  • her [i Chicago] møder man sporvogne i gaderne, der gaar af sig selv; ingen heste, ingen damp
     (Knut Hamsuns brev I 70)
  • den brune sporvogn hadde aldri følt frihetens glede slik. Nu var den helt sig selv
     (Øvre Richter Frich Gullåren (1936) 30)
  • de saa den store opdager flygte pr. sporvogn
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 82 1919)
  • klemtende sporvogner
     (Johan Borgen Lillelord 258 1955)
  • [Melbournes] sporvogner og mappe-menn og victorianske praktbygg
     (Liv Køltzow Den unge Amalie Skram 115 1992)
  • okkupasjonsmyndighetene konfiskerte fem sporvogner og sendte dem til Tyskland og Polen
     (Bergen byleksikon (2009) 458)
  • de står bakerst på sporvognen på vei fra Carouge til Cité
     (Niels Fredrik Dahl Fars rygg 149 2023)