Det Norske Akademis Ordbok

skue

Likt stavede oppslagsord
skue 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLskuet, skuet, skuing
preteritum
skuet
perfektum partisipp
skuet
verbalsubstantiv
skuing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sku:`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form skue, av gammeldansk skuthæ, scothæ, tilsvarer norrønt skoða; påvirket av tysk schauen; jf. også beskue
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, også overført
 se
 | jf. anskue, beskue, gjennomskue
SITATER
  • [Gud] skuer til jordens ender, alt under himmelen kan han se
     (Job 28,24)
  • Libanon-tårnet, som skuer ut mot Damaskus
     (Høys 7,4; 2011: ser mot Damaskus)
  • I [profetene] skulle ikke skue for os, hvad ret er
     (Jes 30,10; 2011: ikke bring oss syner om det som er rett!)
  • den som skuer inn i frihetens fullkomne lov
     (Jak 1,25; 2011:ser)
  • den stærke keiser skuer over byens vrimmel
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 95)
  • [fuglen] er paa de fjerne kyster, og skuer en ukjendt vaar
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 17)
  • hvad, om æreporten lued usselt mod det syn, han skued?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 105)
  • al den herlighed kunde hun skue
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 71 1883)
  • det sløve syn får falkeflugt og skuer vidt og skuer smukt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 44)
  • sku om Dem i de længst fremfarne dage
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 83 1873)
  • du kan skue gladelig din slægt forøget årligårs med unge Stråmænd
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 156 1873)
  • om salig Jochum kunde få skue op af sin grav og se, hvad der er ble’t af hans lille gut
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 6 1890)
  • øjnene, som stråler slog, hvor [Olav den hellige] skued
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 102 1870)
  • vi skue ned i denne grav
     (Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 353)
  • nu var han ynkeligere at skue end nogensinde før
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 7 1900)
  • døde minder stille paa mig skue
     (Andreas Munch Sorg og trøst 11 1856)
  • jeg skuer alt i aanden de vers i lange baner
     (Herman Wildenvey Fiken av Tistler 170 1925)
  • dialektalt
     
    han sto og skødde på et par røyserter
     (Andreas Markusson Flåten går ut 24 1941)
     | se nøye på, granske
  • jeg satt på Etna og skuet utover Middelhavet
     (Kristian Klausen Akilles LBK 2011)
  • langsomt dreide hun hodet og skuet ned på ham
     (Arild Nyquist Sølvfiskene LBK 2000)
  • NRK-folk i hovedstaden [evnet ikke] å skue lenger enn brilleglassene tillot
     (Fredrik Skagen En by som ingen ainnen LBK 2004)
UTTRYKK
skjønn å skue
skjønn å se på
; skjønn av utseende
  • fjordene som sprenger seg inn i landet er såre skjønne å skue
     (Dag Solstad Artikler 1993–2004 LBK 2004)
skue hunden på/etter hårene
se hund
2 
litterært
 innse
; erkjenne
SITATER
  • af de skabte tings storhed og skjønhed … skues deres tilblivelses ophav
     (Visd 13,5; 1994: kan vi slutte oss til)
  • så skal de få sannheten å skue
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)