Det Norske Akademis Ordbok

skue

Likt stavede oppslagsord
skue 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; skuet, skuer
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
skuet
ubestemt form flertall
skuer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sku:`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form skue, til skue (verb); påvirket av tysk Schau 'utstilling; synsvinkel'
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 syn
; beskuelse
SITATER
  • ha, det var et herligt skue: konger sex i skarlagslue!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 107)
  • Baarstuen avgav et helt rædselsfuldt skue
     (Bernt Lie Mot Overmagt 62 1907)
  • de sat og nød skuet
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 69)
  • jeg må ha vært et selsomt skue i den åpne bilen i snestorm og bitende kulde
     (Albert Henry Rasmussen Tilbake til havet 43 1954)
  • det praktfulle skuet inn i fjellheimen kom som en stemningsbølge innover Vinje
     (Dagfinn Grønoset I Vinjes fotspor 80 1960)
  • alle badedraktene og solparasollene frembød et fargesprakende skue
     (Fridtjov Birkeli Over sjø og land 95 1972)
  • et luftskip i brann var et fantastisk skue på den svarte nattehimmelen
     (Line Baugstø Kvinnen i den lille gondolen LBK 2002)
UTTRYKK
bære/stille til skue
la komme til syne, avdekke (på en iøynefallende måte)
  • mænd, der bar en pralende dyd til skue
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 283 1873)
  • de kejserlige billeder skal stilles til skue i lejren
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 437 1873)
  • [de] brøst som det nuværende system ved bedømmelse av lærebøker bærer til skue
     (Morgenbladet 1929/356/4/2)
  • han … stilte ikke seg selv og sitt følelsesliv til skue
     (Jo Benkow Folkevalgt 101 1988)
  • han var betatt av den måten hun bar sitt ansikt til skue på
     (Dag Solstad Genanse og verdighet 73 1994)
  • han var ung og stilte allerede til skue en påfallende veik karakter
     (Jorun Thørring Tarantellen LBK 2007)
2 
mønstring, besiktigelse (i forbindelse med vurdering eller undersøkelse)
 | jf. dyrskue, likskue, hærskue