Det Norske Akademis Ordbok

saktne

saktne 
verb
BØYNINGsaktnet, saktnet, saktning
UTTALE[sa`ktnə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av sakte
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden, særlig om lyd
 bli mindre voldsom, mer dempet
; stilne
SITAT
  • naar [stormen] sagtner og drager aande, lytter han paaknæ
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 318)
UTTRYKK
saktne av
stilne
2 
gjøre eller bli langsommere
 | jf. fortne
EKSEMPEL
  • klokken har saktnet 10 minutter på et døgn
SITATER
  • [Ingrid] begyndte at sagtne gangen
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 148)
  • atter sagtned farten
     (Henrik Ibsen Samlede verker V 401)
  • efterhaanden saknede Monsen af med sine besøg
     (Elias Kræmmer Glade Borgere II 67 1895)
  • ved sit vejskel sagtned hun uvilkaarlig sine skridt
     (Knut Hamsun Rosa 302 1908)
  • storhjorden hadde saknet travet
     (Carl Schøyen I Sameland 148 1924)
  • refleksivt
     
    redselen for at [klokken] har saktnet eller fortnet sig
     (Dagbladet 07.12.1933/8)
  • [bekken] sagtnede paa farten og hvilte sig ud i lange, stille loner
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 82)
     | jf. lon
  • jeg saktnet farten før den krappe svingen
     (Karl Ove Knausgård Om våren 61 2016)