Det Norske Akademis Ordbok

røre

Likt stavede oppslagsord
røre 
verb
BØYNINGrørte, rørt, røring
UTTALE[rø:`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hrǿra; se også rørt og rørende
BETYDNING OG BRUK
1 
bevege (især lem)
EKSEMPEL
  • hverken kunne røre armer eller ben
SITATER
  • [Glaukos] rørte sin finne med naadige miner
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 141)
  • snakke og snakke, somom det gjalt livet at faa tungen rørt
     (Alexander L. Kielland Fortuna 259 1884)
  • overført
     
    hver en gerning, som skal gøres, vågner, hvisker, ånder røres
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 62)
  • [de] rørte læberne til sagte bøn
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 87)
  • du skulde røre hesten litt igjen
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 46 1917)
     | la hesten få litt mosjon
  • Eidesen rørte hendene nervøst
     (Kjell Ola Dahl En liten gyllen ring LBK 2000)
  • jeg torde ikke røre en muskel
     (Kjell Ola Dahl Mannen i vinduet LBK 2001)
UTTRYKK
ikke røre en finger
ikke løfte en finger
1.1 
foreldet
 få (musikkinstrument) til å lyde, klinge
SITATER
UTTRYKK
la vervetrommen røre
om eldre forhold
 signalisere ved trommeslag at det er anledning til å la seg verve som soldat
1.2 
ofte med adverbialt tillegg
 sette (masse, væske) i virvlende, urolig bevegelse
SITATER
  • overført
     
    De rørte op i gamle sværmerier
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 121 1873)
     | rippet opp
  • det sorgens hav, fra bunden rørt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 166)
  • fjorden røres op i skum og sprøit
     (Johan Bojer Samlede verker IV 155)
  • overført
     
    hvorfor måtte du røre opp i meg? Røre rundt der alt er uklart og alltid har vært det
     (Marit Opeide Øyeblikk av øst LBK 2008)
  • på en annen pult ble et rødbrunt fargestoff rørt opp i en bolle
     (Kurt Aust Kaos og øyeblikkets renhet LBK 2008)
1.3 
refleksivt
 
røre seg
 bevege seg
EKSEMPEL
  • han var ute av stand til å røre seg
SITATER
  • i [Gud] er det vi lever og rører oss
     (Apg 17,28; 2011: beveger oss)
  • [på sletten] der rørte sig fødder lette, der holdtes et luftigt bal
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 55)
  • ingen talte, ingen rørte sig
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 404)
  • overført
     
    [den ene kjøpmannen kan ikke] røre sig uden at være den anden iveien
     (Alexander L. Kielland Fortuna 188 1884)
  • overført
     
    den trang til kunstnerisk skabervirksomhed, der allerede tidligt rørte sig hos ham
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 155)
  • idag kendtes ikke en luftning at røre sig
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 289)
  • overført
     
    ingen af dem, hun kjendte, havde faaet hendes kjærlighed til at røre sig
     (Thomas Krag Ada Wilde 66 1896)
  • jeg rører mig ikke ud til folk
     (Knut Hamsuns brev I 258)
  • han maa røre sig alt jamt, være paa farten til alle tider
     (Gabriel Scott Kilden 189 1918)
  • [jeg] blev liggende murende stille uten å røre mig
     (Julli Wiborg Kusinen fra landet 118 1931)
  • nå sto han i åndeløs stillhet i gangen, uten å røre seg
     (Dag Solstad Forsøk på å beskrive det ugjennomtrengelige 126 1984)
UTTRYKK
røre på seg
1 
bevege seg
; lee på seg
  • jeg vil røre lidt på mig
     (Henrik Ibsen De unges forbund 15 1874)
     | mosjonere
  • hun rørte på seg under dyna
     (Tore Renberg Mannen som elsket Yngve LBK 2003)
2 
overført
 sette seg i bevegelse, i gang
; (begynne å) gjøre seg gjeldende
  • tilsist maatte lensmanden røre paa sig, maatte indberette det og faa sin ordre
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 96 1917)
  • båteierne rører paa sig
     (Morgenbladet 1928/118/8/4–6)
     | tar fatt på vårens båtpuss
  • lengst inne i henne hadde en utillatelig, en syk sjalusi begynt å røre på seg
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
1.3.1 
overført, med formelt subjekt
 gjære
; bli urolig
SITAT
  • det begyndte at røre sig i Abraham
     (Alexander L. Kielland Fortuna 65 1884)
2 
vanligvis med adverbialt tillegg
 blande (især masse, væske) med roterende bevegelse (med sleiv e.l.)
SITATER
  • rører de ikke ret og uret sammen i én vælling
     (Henrik Ibsen En folkefiende 180 1882)
  • gjæren rørte han ut i lunkent vann sammen med brent sukker
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
  • frokostblanding rørt ut i melk og Ritas solbærsyltetøy
     (Eivind Hofstad Evjemo Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)
  • uten objekt
     
    da hun kommer tilbake, rører hun i kjøttsausen
     (Eivind Hofstad Evjemo Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)
  • jeg lager eplekake til oss, og rører smør og sukker hvitt med tresleiva
     (Line Nyborg Du vet ikke hvem jeg er LBK 2012)
  • hun rørte bringebær med sukker
     (Tove Nilsen Den eneste broren 10 2020)
  • vi får kaffen, to espresso. Han rører ut en sukkerbit i sin
     (Jan Kjærstad Berge 8 2017)
2.1 
blande (bær) med sukker
EKSEMPEL
  • rørte tyttebær
SITAT
  • før bærene kan røres må de renskes
     (Glåmdalen 31.07.2009/3)
3 
overført
 bevege, gripe (følelsesmessig)
 | jf. rørt og rørende
SITATER
  • der var noget i tonen, som rørte ham
     (Alexander L. Kielland Fortuna 35 1884)
  • jf.
     
    ei røres dette bryst af dine taarer mere
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 89)
  • hvad skulde det saa bli av mig? spør hun og begynder at røres
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 184 1917)
  • tilhørerne rørtes til gråt og vækkelse
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 47 1919)
  • hun våget nesten ikke å se på seremonien i frykt for at Lorenzo skulle oppdage hvordan det rørte henne at paven ga Bernardo Rossellino purpurkappen
     (Vibeke Løkkeberg Purpur LBK 2002)
4 
også overført
 komme nær
; berøre
; ta på
; være borti
EKSEMPLER
  • bare se, ikke røre
  • gå fra bordet uten å ha rørt maten
  • vinflasken var ikke rørt
SITATER
  • de havde champagne, men rørte den ei
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 105)
  • bare see og inte røre!
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 98)
  • ikke rør pistolen
     (Henrik Ibsen Vildanden 118 1884)
  • se; pigen rører grunden neppe
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 14)
  • de skulle bære liket bort, men Bjørn nekta plent å røre det
     (Dag Solstad Forsøk på å beskrive det ugjennomtrengelige 130 1984)
  • selv har man tømt glasset. Richard Warden har knapt rørt sitt
     (Finn Carling Oppdrag LBK 1991)
UTTRYKK
røre ved
1 
ta på
; komme borti
  • rør ikke ved mig
     (Henrik Ibsen Catilina 107 1875)
  • kvikksølv – dette flytende, glinsende, morsomme metallet som fyker fra hverandre i lysende dråper når en rører ved det
     (Bokken Lasson Livet og lykken 94 1940)
  • andre kvinner kunne man knapt nok røre ved, før de ble med barn
     (Gunnar Staalesen 1900 Morgenrød LBK 1997)
  • hun oppdaget ham ikke før vinden rørte ved gardinene
     (Hilde Diesen Revolusjonens datter 131 2016)
2 
overført
 komme inn på
; bringe på bane
; berøre
  • ikke med et ord har jeg rørt ved de ting for hende
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 114 1899)
  • dette æmne blir nok rørt ved engang til
     (Knud Knudsens livsminner 48)
  • de hadde saavidt rørt ved det før, men undgaat at komme nærmere ind paa saken
     (Sigrid Undset Husfrue 457 1921)
  • diskusjonen rørte ved sentrale aspekter i den borgerlige tilværelse
     (Helge Rønning Den umulige friheten 20 2006)
3 
overført
 bestride
; kritisere
  • byfogden vilde jeg nu så nødig røre ved, siden han er Deres bror
     (Henrik Ibsen En folkefiende 52 1882)
  • [gudstroen var] det mest naturlige prinsipp av alle, sjølve det fundament livet hviler på, og helt utenkelig å røre ved
     (Dag Solstad Roman 1987 15 1987)
  • mange av [analysene] rørte ved allment aksepterte sannheter i fascismeforskningen
     (Mattis Øybø Alle ting skinner LBK 2003)
4 
overført
 påvirke følelsesmessig
; bevege
; gripe
  • musikken rørte ved oss
     (Lise Børsum Fange i Ravensbrück 341 1946)
  • en sår flamme rørte ved hjertet mitt
     (Axel Jensen Joacim 37 1961)
  • de umodne sarkasmene hans rører ved noe i meg
     (Elin Brodin Madonna med barn 75 1996)
  • et eller annet ved denne unge kvinnen rører ved meg
     (Aage Storm Borchgrevink Folkevandringer 177 2004)
4.1 
ha kjønnslig omgang med (en kvinne)
 | jf. uberørt
SITATER
  • det [er] godt for et menneske ikke å røre en kvinne
     (1 Kor 7,1)
  • rørte jeg dig, begærte jeg dig i sanselighed, så vilde mit sind vanhelliges
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 69 1899)
4.2 
litterært
 gjøre ondt mot
; skade
SITATER
  • du skal helle rikke gjøre oss noe undt, slik vi heller ikke rørte deg
     (1 Mos 26,29)
  • i seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig
     (Job 5,19; 2011: skal ulykken ikke nå deg)
  • Jæger havde været let rørt af slag
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 201 1883)
  • her du skal ej røres
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 176)
4.3 
litterært, nå sjelden
 ha berøring, sammenheng med
; vedrøre
 | jf. berøre
SITATER
UTTRYKK
røre om
foreldet
 nevne
; omtale
5 
muntlig
 snakke tull
; vrøvle
EKSEMPLER
  • Mona satt forfyllet i en krok og rørte
  • hva er det du rører om?
SITAT
  • [den fordrukne skipperen] laa og rørte om [spøkelses]bispen
     (Jonas Lie Rutland 60 1880)