Det Norske Akademis Ordbok

ruske

Likt stavede oppslagsord
ruske 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLrusket, rusket, rusking
preteritum
rusket
perfektum partisipp
rusket
verbalsubstantiv
rusking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ru`skə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. norrønt ryskja; se også ruskende
BETYDNING OG BRUK
1 
rykke, rive, dra uforsiktig (i noen eller noe)
EKSEMPEL
  • ruske i noen
SITATER
  • Wessel … ruskede i mig og spurgte om han maatte dele seng med mig
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 46)
  • ikke riv og rusk i stenene
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 24)
  • [hun] ruskede hende i skulderen
     (Alexander L. Kielland Novelletter 58 1879)
  • [han] ruskede i gangdøren
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 8)
  • [han hadde] mørkt smaakrøllet haar af den sort, som man faar lyst til at ruske i
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 91 1918)
  • [geita] kom hen og ruskede i mig
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 6)
  • de er vel ikke ude griserne, saa de rusker i sækken min!
     (Hans Aanrud Fortællinger I 156 1923)
  • [stormen] rusker i tagstenene
     (Jonas Lie Den Fremsynte 3 1873)
  • en skarp aftensno strøg gjennem dalen og ruskede så vidt i træerne
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 50)
  • [Fredrik] rusker i Lindgrens papirer
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 203)
  • han ynket seg som et såret dyr, når hans mor kom inn om morgenen og rusket i ham
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 55 1954)
  • det rusket i klinken. Dundret i døren
     (Ebba Haslund Fra mitt Stromboli 67 1991)
UTTRYKK
ruske på seg
dialektalt
 røre på seg
; sette seg i bevegelse
1.1 
rive litt (i håret e.l.), særlig som kjærtegn
 | jf. rufse
SITATER
  • [hun] rusket ham i håret, kjælte med ham som man kjæler med en katt
     (Knut Faldbakken Uår. Samlebind LBK)
  • han [setter] seg på sengekanten og rusker meg i håret
     (Tom Henning Dalbak Spinn LBK 2000)
  • [hun] legger en hånd på hodet mitt, rusker til håret
     (Johan Harstad Ambulanse LBK 2002)
  • hun [tar] hunden til seg og rusker den i pelsen
     (Erling Pedersen Kongens kvinner LBK 2008)
1.2 
med objekt og bestemmelse til objekt
 bringe (noen eller noe) i en bestemt stilling eller tilstand ved å rykke og nappe
EKSEMPLER
  • ruske planter opp med rot
  • ruske noen våken
  • ruske noe utover
  • ruske noe sammen
UTTRYKK
ruske opp i
overført
 fremkalle en (grundig, gjennomgripende) forandring til det bedre (i tenkesett, energi e.l.)
; rydde opp
  • emissæren Paul Gerhard Sand kom og rusket op både i bygd og grend
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 230 1929)
  • ruske litt op i stemningen
     (Johannes Thrap-Meyer Egoister 102 1927)
  • [hun] rusket op i tanker, han ikke gad tænke længer
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 36)
  • han skulle ruske opp i forbryterverdenen i Hønefoss
     (Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)
ruske opp
især overført
 kraftig vekke opp (av søvn, sløvhet e.l.)
  • [når] rusker os op af døsen århundredets ånd …?
     (Henrik Ibsen Digte 186 1875)
  • end gud, som blunder, kan aldrig ruskes op
     (Henrik Ibsen Digte 64 1875)
  • [familieidyllen] er det som de skal ruskes op av
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 51)
2 
muntlig
 arbeide slurvete
; jaske
SITAT
  • ruske unda arbeid
     (Hans E. Kinck Ungt folk 8 1924)