Det Norske Akademis Ordbok

rorskarl

rorskarl 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
sammensatt av ror og karl
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 mann som ror
foreldet
 mann som som er leid til å ro
SITATER
  • jeg havde … udrustet mig med fuldstændig redskab for med fluen at friste den berømte fjeldørret der oppe i vandene, og derfor var det en forsigtighed at tinge sig en rorskarl forud
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 67 1858)
  • rorskarlen, en husmand ved navn Gonnor Flaa, roed nær land, tog evjen til hjælp, saa det gik hurtigt
     (Thomas Krag Ada Wilde 112 1896)