karl
substantiv
BØYNINGen; karlen, karler 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
karlen
ubestemt form flertall
karler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ka:rl]
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
mann
SITATER
-
nei tysken du! det er en anden karl [enn franskmannen] – recht «ein Biedermann»(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 112 (1834) Jørgen Moe)
-
Laub var en karl til at spille du!(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 263)
-
karlene gik frem og atende paa gulvet
-
der suste gænnem landet en Wergelands-rid! Der var kræfter i de karle, som var med på hin leg
-
pelsede, storstøvlede karle
-
alle vaabenføre karler i bygden