Det Norske Akademis Ordbok

ringeakte

ringeakte 
verb
ETYMOLOGI
trolig dansk form ringeagte, etter tysk geringachten, geringschätzen, til dels muligens tilbakedannelseav perfektum partisipp ringeagtet, dvs. 'ringe, lite aktet'; jf. ringe og akte
BETYDNING OG BRUK
litterært
 anse (person, egenskap, handling, forhold e.l.) som ubetydelig, lite verdifull, uvesentlig, uheldig, forkastelig
; se ned på
; forakte
EKSEMPEL
  • ringeakte sine foreldre
SITATER
  • hvorfor skal den lovløse ringeakte Gud?
     (Sal 10,13)
  • [den som har] ringeaktet paktens blod
     (Hebr 10,29; 2011: vanhelliget paktens blod)
  • [han] ringeagtede gudernes dyrkelse
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 408 1873)
  • taler De ringeagtende om min mand, så viser jeg Dem døren
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 56 1879)
  • [hun] ringeagter og bespotter mig og alt, hvad jeg holder dyrebart og hellig!
     (Bernt Lie Mot Overmagt 114 1907)
  • bondesed og torpareskap skal en ikke ringeagte
     (Sigrid Undset Kransen 64 1920)
  • et næsten ringeaktende smil
     (A-magasinet 03.01.1931/4 Øvre Richter Frich)
     | fra kriminalnovellen «888136»