Det Norske Akademis Ordbok

respektere

respektere 
verb
BØYNINGrespekterte, respektert, respektering
UTTALE[respekte:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin respectare 'se tilbake; ta hensyn til'; til respekt; jf. despektere; jf. fransk respecter, tysk respektieren
BETYDNING OG BRUK
1 
ha, vise respekt (for)
; akte
EKSEMPEL
  • respektere sine foreldre
SITATER
  • det, som partiet trænger til, det er kristelige elementer, – noget, som alle må respektere
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 88 1886)
  • i tilsvarende grad, som han blev kantet og gik sin egen vej, viste det sig mærkelig nok, at han blev respekteret
     (Jonas Lie Rutland 250 1880)
  • jeg skal ihvertfald vise hende at jeg forstår hende. Respekterer hende
     (Helge Krog Blåpapiret 34 1928)
  • du vet at jeg alltid har respektert at du sier din oppriktige mening
     (Thorvald Steen Kamelskyer LBK 2004)
  • jeg respekter valget ditt
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg LBK 2010)
  • han vil gjerne respektere at hun kanskje vil være alene
     (Eivind Hofstad Evjemo Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)
1.1 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
respektert
 aktet
; ansett
 | jf. respektabel
SITATER
  • en arbeidsom og respektert familie
     (Kjell Gundersen Emelie, fiskehandlerens datter 53 1999)
  • en respektert byrettsdommer
     (Peter Serck Natten LBK 2010)
  • [de var] høyt ansett og respektert i akademiske kretser for sine forskningsarbeider
     (Gert Nygårdshaug Chimera LBK 2011)
2 
ta, vise hensyn (til)
; overholde
 | jf. respekt
EKSEMPEL
  • parkeringsforbudet ble ikke respektert
SITATER
  • stod man nå engang i Statens tjeneste, fikk man respektere Statens forordninger!
     (Atle Næss Østre linje 247 1994)
  • [jeg] nekter å respektere reglene
     (Tove Nilsen Kreta-døgn LBK 2003)