Det Norske Akademis Ordbok

rekviem

rekviem 
substantiv
BØYNINGet; rekviemet, rekviemer eller rekviem
UTTALE[re:´kviem]Uttale-veiledning
VARIANTrequiem▵
ETYMOLOGI
fra latin requiem, akkusativ av requies 'hvile'; første ord i bønnen Requiem aeternam dona eis, Domine 'Herre, gi dem [de døde] evig hvile'
BETYDNING OG BRUK
1 
katolsk sjelemesse for en (nylig) avdød
; dødsmesse
EKSEMPEL
  • synge rekviem over en avdød
SITAT
  • jf. tittelen på diktsamlingen
     
    Rekviem for Lasarus
     (Arnold Eidslott 1973)
2 
musikk
 (liturgisk) musikk som hører til et rekviem
; større musikkverk som er komponert til den latinske messeteksten (eller til en lignende tekst, eventuelt med elementer fra den latinske)
SITATER
  • alt, hvad der rører sig i duft, digt og toner [er guddommelig], kald dette et requiem eller en romance
     (Camilla Colletts Skrifter I 125)
  • en englerøst i et rekviem
     (Hans E. Kinck Steder og folk 51 1924)
  • [Mozart] ga seg straks febrilsk til å komponere musikken til [det bestilte] requiemet
     (Børre Qvamme Wolfgang Amade Mozart 154 1943)
  • Haakon Hansen hadde, ufrivillig, komponert et rekviem til seg selv
     (Jan Kjærstad Oppdageren 39 1999)