recensent
substantiv
BØYNINGen; recensenten, recensenter 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
recensenten
ubestemt form flertall
recensenter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[resense´nt]
ETYMOLOGI
via tysk Rezensent, fra latin recensens (genitiv recensentis), substantivert presens partisipp av recensere; se recensere
BETYDNING OG BRUK
foreldet
; kritiker
SITATER
-
han er theatercriticus og recensent i Morgenbladet og skriver meget godt for sig, undertiden vistnok noget vindigt og friskfyrmæssigt
-
dersom en recenscent ikke har en redelig villie til at gavne og berigtige, saa har han heller ingen ret til offentlig at udtale sig