Det Norske Akademis Ordbok

recensere

recensere 
verb
MODERAT BOKMÅLrecenserte, recensert, recensering
preteritum
recenserte
perfektum partisipp
recensert
verbalsubstantiv
recensering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[resense:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via tysk rezensieren, fra latin recensere 'mønstre, gjennomgå', til censere 'vurdere, bedømme'; jf. re- og sensur
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 anmelde
SITAT
  • denne bog skulde recenseres af en kvinde
     (Nils Kjær Essays 166 1895)
2 
nå sjelden
 undersøke kritisk og grundig
; gå etter i sømmene
SITAT
  • [Kambuses] recenserte ham [Memnon-støtten] indvendigt
     (Henrik Ibsen Digte 149 1875)
2.1 
tale kritisk, nedsettende (om noe(n))
SITATER
  • hvor jeg kommer i denne tid, blir ægteskabet recenseret
     (Arne Garborg Trætte Mænd 95 1891)
  • å sid nu ikke der og ressensér om mig
     (Henrik Ibsen Vildanden 136 1884)
     | Ginas replikk