Det Norske Akademis Ordbok

omstreifer

omstreifer 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; omstreiferen, omstreifere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
omstreiferen
ubestemt form flertall
omstreifere
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
annet ledd streifer
BETYDNING OG BRUK
1 
mest om eldre forhold
 person som streifer omkring uten fast bopel
SITATER
  • det [er] ikke blot … i de sidste tider, at folkene [i Norge og Sverige] belemredes af fremmede betlere, omstreifere, landløbere, og hvad de nu kaldes, alle disse forulykkede og forvildede mennesker
  • [han] ble forelsket i en huldrevakker taterjente på femten år … Overnattet sammen med omstreiferne og jenta si i utløer og under fotside lurvegraner
     (Hans Herbjørnsrud Vi vet så mye 165 2001)
  • NS-regimet … foretok en omfattende rasevurdering av landets 2000–6000 omstreifere
     (Bernt Rougthvedt Med penn og pistol LBK 2010)
2 
overført, sjelden
 dyr som streifer omkring
SITAT