Det Norske Akademis Ordbok

nødtørftig

nødtørftig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLnødtørftig
nøytrum
nødtørftig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[nø(d)tø´rfti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk nōttroftich; jf. nødtørft og suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 som så vidt er tilstrekkelig
; som er mest nødvendig
; bergelig
EKSEMPEL
  • et nødtørftig utkomme
SITATER
  • en af opsynsmændene ved banen sagde, at det ikke kunde være at tænke paa at faa den fyldt og tilstelt med de nødtørftigste stationer før mod slutningen af september
     (Drammens Tidende 01.07.1853 Aasmund Olavsson Vinje)
  • de daglige nødtørftige udgifter
     (Amalie Skram Samlede Værker II 459)
     | som er nødvendige for livsopholdet
  • en gravhvælvning av de nødtørftigste dimensioner
     (Øvre Richter Frich Den gyldne pest (1914) 85)
  • det strakk til med brændsel og nødtørftig mat
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 98 1919)
  • jeg skriver for å bli behandlet med nødtørftig respekt
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren 201 1985)
  • et par nesten nakne rom, bare det nødtørftigste av møbler
     (Ragnhild Nilstun Min lange reise ender her LBK 2007)
2 
tarvelig
; knepen
; sparsom
EKSEMPEL
  • en nødtørftig ros
SITATER
  • sæden går i en slapp og nødtørftig emisjon
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren 124 1985)
  • [de] utvekslet et nødtørftig nikk
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
  • hverdagsspråket, det nødtørftige og ofte ‘automatiske’ språket
     (Karin Sveen Klassereise 200 2000)