Det Norske Akademis Ordbok

norvagisme

norvagisme 
substantiv
BØYNINGen; norvagismen, norvagismer
UTTALE[nårvagi´smə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til middelalderlatin Norwagia, Norvegia 'Norge'; jf. suffikset -isme
BETYDNING OG BRUK
språkvitenskap
 norsk ord, form eller uttrykk i annet, fremmed språk
 | jf. norskhet; jf. også danisme, svesisme
SITATER
  • at tale om at man have seet et dyr eller et menneske pisse, eller at det var beskidt paa gaden, vakte intet anstød; men sagde man, at det paa gaden var lortet, da var dette en anstødelig norvagismus; thi lort betyder paa kjøbenhavnsk menneskeskarn
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 118)
  • man [føler] i regelen … at det at ville søle med norvagismer i dansk stil er unatur og smagløshed, hvisaarsag man helst undgaar det
     (Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 29 1877)
  • det norske språket er full av [svesismer], mens svensk er blottet for norvagismer
     (aftenposten.no 29.08.2008)