Det Norske Akademis Ordbok

levning

levning 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; levningen, levninger
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
levningen
ubestemt form flertall
levninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[le`vniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form levning, avledet av levne; jf. suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
del, stykke (av noe) som er levnet, som ikke er ødelagt eller fortært
; rest
SITATER
  • hvad står tilbage [av helligdommene]? En levning hist og her
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 327 1873)
  • et dækket bord med levningerne af aftensmåltidet
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 80 1874)
  • gamle træstammer og andre levninger af en forfalden bro
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 139)
  • opvarmede levninger
     (Alexander L. Kielland Fortuna 216 1884)
  • jf. tittelen
     
    Levningers Anvendelse
     (Henriette Schønberg Erken 1905)
  • jeg dumpa levningene i søppelcontaineren
     (Rune Christiansen På ditt aller vakreste 146 2000)
  • Henry Gustafsson satt alene ved bordet og skulte mot levningene etter hjortesteken
     (Per Knutsen Gamle menns elskov LBK 2010)
1.1 
(del av) lik
 | jf. helgenlevning
EKSEMPEL
  • noens jordiske levninger
     | jf. jordisk
SITAT
  • kommandanten ga ordre om at levningene [av krigeren] øyeblikkelig skulle begraves her på rydningen
     (Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
1.2 
abstrakt
 noe som er igjen
; rest
SITATER
  • [giftermål vil] hjælpe dem [dvs. danskene] til at røve os de levninger af friheden, som vi endnu har tilbage
     (Henrik Ibsen Samlede verker II 190)
  • i over to år har jeg reist i de gamle portugisernes fotspor, på leting etter levninger fra fortiden i nåtiden
     (Erika Fatland Sjøfareren 14 2024)
rest (av en større kulturell helhet) som lever, er bevart eller overlevert fra (og minner om liv og forhold i) eldre tider
 | jf. fortidslevning
EKSEMPLER
  • levninger av en gammel kultur
  • levninger fra steinalderen
SITATER
  • kjæmpemæssige levninger af urverdenens dyr, hvilke endnu findes i det østlige Rusland
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 150)
  • troen paa underjordiske er hedenskabets seigeste levning
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 126)
  • selv om troen på en gud må kunne kalles en levning fra fortiden, er den selvfølgelig ikke forbudt
     (Finn Carling Frokost i det skjønne 85 1994)