Det Norske Akademis Ordbok

ledsager

ledsager 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; ledsageren, ledsagere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ledsageren
ubestemt form flertall
ledsagere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[le:`dsagər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form ledsager, til et substantiv som tilsvarer norrønt leiðsaga 'det å vise vei', tilsvarer norrønt leiðsagari (leiðsagi) 'veiviser'; første ledd samme ord som lei, led; annet ledd til stammen i verbet si
BETYDNING OG BRUK
person som ledsager
SITATER
  • kejser Julian [kommer] med nogle ledsagere fra skibene
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 435 1873)
  • en rask ledsager vælger sig enhver af pigerne, der ei tør gaa alene
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 73)
  • den gyselige oppgaven som dansepartner, borddame, smigrer, ledsager
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 19 1988)
  • jf.
     
    [Napoleons] snustobakkdåse var hans uadskillelige ledsager overalt
     (A-magasinet 09.07.1932/10)
musikk
 akkompagnatør
 | jf. ledsage
EKSEMPEL
  • en dyktig ledsager ved klaveret
astronomi
 måne
SITAT
  • da Sirius’s masse og begge komponenternes baner er kjendt, er hermed også ledsagerens masse git
     (Morgenbladet 1929/199/1/4)
romvirksomhet