Det Norske Akademis Ordbok

måne

Likt stavede oppslagsord
måne 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; månen, måner
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
månen
ubestemt form flertall
måner
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[må:`nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt máni, beslektet med måned
BETYDNING OG BRUK
astronomi
1.1 
mindre himmellegeme som kretser om en planet
; drabant
; naturlig satellitt
EKSEMPEL
  • Saturn har 61 måner
SITAT
  • jeg var falt ned på Saturn hvor jeg hadde en hel klode for meg selv, med bare én sol, men netter med … mange måner
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 35 1949)
1.2 
oftest i bestemt form og i egennavnfunksjon skrevet med stor forbokstav
 himmellegeme som kretser om Jorden og i visse perioder viser seg på himmelen i mørke som en lyssigd eller som en mer eller mindre fullstendig lysskive, opplyst av Solen
EKSEMPLER
  • Neil Armstrong var det første mennesket som satte foten på Månen
  • månen går ned
  • månen er ny
  • voksende, tiltagende, avtagende måne
  • det er ring om månen
SITATER
  • [han] dyrker og tilber andre guder, eller solen eller månen eller hele himmlens hær
     (5 Mos 17,3)
  • det skal vise seg tegn i sol og måne og stjerner
     (Luk 21,25)
  • ligger det [«det berømte land Scandinavien»] etsteds, det ligger nok i maanen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 21)
     | det hører ikke virkeligheten til, det eksisterer bare i fantasien
  • slottet som laa østenfor sol og vestenfor maane
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 251 1879)
  • til slottet vestenfor måne og slottet østenfor sol, til Soria-Moria-slottet, gik vejen både højt og lavt. En kæp, som vi fandt i kottet, du brugte til svøbeskaft
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 111)
  • månen bryder undertiden frem gennem skyerne
     (Henrik Ibsen Catilina 96 1875)
  • [stjernen] drager mig, som månen drager havet
     (Henrik Ibsen Catilina 133 1875)
  • jeg kan da, for fan’, ikke hale bestillinger ned fra månen til ham!
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 11 1892)
  • nej, – om så månen faldt ende ned, kunde jeg ikke bli mere –! Selve pastoren siger sig løs –!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 86 1886)
  • vi skriver godt, hvor det gjælder kunstig lidelse, lidelse, som kan fjernes; men gjælder det om at klage over, at vi ikke kan gaa til maanen, saa stopper vi op
     (Arne Garborg Mogning og manndom I 220 (1889))
  • ligesom det er maanen, som trækker tidevandet over strandbredderne, er det en forunderlig magt udefra, som lar søvnen glide i graa folder henover menneskene
     (Sven Elvestad Angsten 25 1910)
  • hvis det var måne kunne en se hvordan øya lå utdødd
  • overført
     
    de hadde starta ut som en gjeng grønne skolegutter på jakt etter månen
     (Morten Jørgensen Sennepslegionen 237 1987)
  • utenfor vinduet henger månen stor og rund
     (Tove Nilsen Lystreise LBK 1995)
UTTRYKK
liggende måne, stående matroser, stående måne, liggende matroser
når månesigden har liggende stilling, varsler det storm og uvær, når den står vertikalt på himmelen, betyr det rolig og trygt vær
mannen i månen
figur som man tror å se på fullmånen (på grunn av fjell og skygger i måneflaten), og som har gitt anledning til folkelige sagndannelser
  • de hærmer ad mesterverker, som de ikke har mere begreb om, end manden i månen!
     (Camilla Collets Skrifter IX 110)
  • på Jesus-seminaret … diskuterte de hvorvidt det var avgudsdyrkelse å fortelle barna om mannen i månen
     (Marianne Røise Kielland Kjøttsøvn LBK 2004)
romvirksomhet
 kunstig himmellegeme som er skutt opp fra Jorden og beveger seg i lukket bane omkring den (eller en annen planet)
; satellitt
SITAT
  • den kunstige måne er kommet ut av sin bane
     (Morgenbladet 1957/234/12/1)
muntlig
 rundaktig hårløs flekk på hodet (på eller omkring issen)
SITATER
  • han fik sig noksaa fort en liden maane og en liden mave
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 144 1916)
  • en let hentydning til min opgaaende maane
     (Arne Garborg Trætte Mænd 1 1891)
  • en mann med litt dratte drag. Med høyt hårfeste, og begynnende måne
  • det samme brede kinnpartiet, de samme milde øynene, den samme månen
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 2 421 2009)