kvege
verb
UTTALE[kve:`gə]
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet, om luft, drikk, søvn e.l.
forfriske
; opplive
; styrke
| jf. vederkvege
SITATER
-
kvægede af natteduggens kjølige bad udsendte fioler og andre natlige blomster en liflig duft
-
[hegg og rogn] spredte liflig, kvægende duft vidt omkring
-
[gledene] næres og kvæges af tankernes kilde
-
som en daab over tue og tinde strømme det lutrende, kvægende væld!
-
en lang, kvægende søvn
1.1
om person
glede, fryde (seg, sitt øye, øre)
EKSEMPEL
-
kvege seg med et godt glass vin
SITAT
-
byens ældste steg ut paa raadhus-trappen for at kvæge sit øre ved dets [folkets] frydrop
2
foreldet
virke behagelig, dulmende, beroligende på (person, sinn
eller sanser)
SITATER
-
[Knud Gislesen] er en herlig mand, med ret en kvægende personlighed(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 262 (1844) Jørgen Moe)
-
dagen vil end med sin mildeste evne lokke dig ud til et kvægende stevne
-
har du ej et ord som kvæger
-
[det har] kvæget mig at stirre did, hvor i skær af svale nætter sagnet sig om færden fletter
-
en godslig og kvægende herre