kummen
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ko`m:(ə)n]
ETYMOLOGI
eldre dansk form kummen, jf. (moderne) dansk kommen, fra middelnedertysk komen, komin, fra latin cuminum, fra semittisk; samme ord som kummin
BETYDNING OG BRUK
foreldet
| jf. spisskummen
SITAT
-
[rødbetene] nedlægges i en krukke med lidt karve (kummen) mellem hvert lag og overheldes med kold edikke