Det Norske Akademis Ordbok

komediant

komediant 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; komedianten, komedianter
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
komedianten
ubestemt form flertall
komedianter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[komedia´nt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra italiensk commediante; jf. fransk comédiant, tysk Komödiant; avledet av komedie
BETYDNING OG BRUK
1 
omreisende, annenrangs skuespiller
; gjøgler
; narr
SITATER
  • komedianter øvet altid en egen tiltrækning paa ham
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 34 1923)
  • [han var] en god komediant til at efterligne dyrs og fugles lyde
     (Knut Hamsun Rosa 9 1908)
  • bolsjevikerne … er fødte komedianter. Jeg vil si saa stort et ord, at de er Europas flotteste bussemænd
     (Øvre Richter Frich Halvkunstnere 9 1925)
  • Molière og hans komedianter spiller farsen Le docteur amoureux
     (Anne-Lisa Amadou Tartuffes ansikt 14 1970)
  • [hunden Pluto] var idetheletatt noe av en komediant
     (Johan Borgen Mitt hundeliv 23 1971)
  • til Goldoni hører Aretino og Boccacdo: hellige komedianter og udødelige pornografer!
     (Jens Bjørneboe Semmelweis 37 1968)
2 
overført, nedsettende
 person som fremstår teatralsk og uekte
; narraktig person
; narrifas
SITATER
  • I tror at jeg foruten at være feig, ogsaa er komediant
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 222)
  • skal vi virkelig fortsette aa behandle samfundets komedianter saa høitidelig
     (Nationen 1933/281/3/1)