Det Norske Akademis Ordbok

knalle

knalle 
verb
BØYNINGknallet, knallet, knalling
UTTALE[kna`l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
lydord, beslektet med gnelle; se også knallende
BETYDNING OG BRUK
1 
smelle sterkt
SITATER
  • hurra minerer! Nu knalder dit skud
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 216)
  • så knalded det ene revolver-drøn
     (Henrik Ibsen Digte 134 1875)
  • det knaller atter på skytebanene
     (Morgenbladet 1934/110/9/1–2)
  • skuddene knaller
     (Nationen 1935/11/3/5)
1.1 
slå med et knall
EKSEMPEL
  • han knallet glasset i veggen
SITAT
2 
gi et knall
SITATER
  • knaldende svøbe og raslende hjul og jagende heste
     (Nah 3,2 eldre oversettelse; 2011: svepesemell)
  • jægerens bøsse knalder og [orrhønen] ligger død i lyngen
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 16 1850)
  • champagnen knalder
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 160 1873)
  • jeg skal ej knalde dig af døs
     (Henrik Ibsen Digte 20 1875)
     | vekke deg ved knall av eksplosjon
  • her knalder champagnen og guldet ruller
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 471 1914)
  • vi er rasende på måsen, og børsene våre knaller så snart en måse kommer innenfor skuddhold
     (Wanny Woldstad Første kvinne som fangstmann på Svalbard 106 1956)
2.1 
muntlig
 skyte
UTTRYKK
knalle noen ned
skyte noen ned
knalle av
skyte
; fyre av
  • knalle av noen skudd
  • et to timer langt computerstyrt fyrverkerishow der det skal knalles av fem tonn krutt
     (Aftenposten 06.09.2002/16)