Det Norske Akademis Ordbok

knall

Likt stavede oppslagsord
knall 
substantiv
BØYNINGet; knallet, knall
UTTALE[knal:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til knalle
BETYDNING OG BRUK
1 
kort, kraftig lyd frembrakt ved sprengning, skyting, kraftig slag e.l.
; brak
; smell
EKSEMPEL
  • minen sprang med et knall
SITATER
  • en tyk røg vælter ud; et hult knald høres
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 179)
  • Thomas Ryer satte hurtig sin støvlehæl paa [ampullen]. Der lød et ganske svagt knald under hans støvel
     (Lys og Skygge 1908/nr. 4/19 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Et Spil om Liv og Død»
  • kården løsner fra hånden og faller i gulvet med et knall
     (Olav Angell Oslo i skumring LBK 1991)
2 
muntlig, overført
 sammenbrudd
; ødeleggelse
; katastrofe
SITAT
UTTRYKK
knall og fall
se fall