MODERAT BOKMÅLet; knallet, knall
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
knallet
ubestemt form flertall
knall
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
til knalle
BETYDNING OG BRUK
1
kort, kraftig lyd frembrakt ved sprengning, skyting, kraftig
slag e.l.
; brak
; smell
EKSEMPEL
-
minen sprang med et knall
SITATER
-
en tyk røg vælter ud; et hult knald høres
-
Thomas Ryer satte hurtig sin støvlehæl paa [ampullen]. Der lød et ganske svagt knald under hans støvel(Lys og Skygge 1908/nr. 4/19 Kristian F. Biller)| fra fortellingen «Et Spil om Liv og Død»
-
kården løsner fra hånden og faller i gulvet med et knall
2
muntlig, overført
sammenbrudd
; ødeleggelse
SITAT
-
det hele vilde ende med et forfærdelig knald
UTTRYKK
knall og fall
se fall