Det Norske Akademis Ordbok

knallende

knallende 
adjektiv, adverb
ETYMOLOGI
presens partisipp av knalle; jf. knall (adjektiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
adjektiv
 sterk og virkningsfull
SITATER
  • [dikteren] lader stykket ende med en knaldende demonstration af daarens uforbederlighed
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 116)
  • den knaldende aprilsol
     (Peter Egge Lænken 144 1908)
2 
forsterkende adverb
 meget
; sterkt
EKSEMPEL
  • knallende varm
SITATER
  • de hvidkalkede vægge og de knaldende blaa bjælker
     (Alexander L. Kielland Sne 158 1886)
  • himlen var saa knaldende hvid og blaa
     (Peter Egge Trøndere 108 1898)
  • [han] legger ham knallende hardt i gulvet
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven LBK 1997)