Det Norske Akademis Ordbok

jeres

jeres 
determinativ (possessiv); tradisjonelt: eiendomspronomen
BØYNINGubøyelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[jæ:´rəs], [je:´rəs]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form jeres og (nå sjelden) jers, sammentrukket form av eders; jf. jer
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende, eieform til I
SITATER
  • Åse: «Den fandens Peer –» – Anden kærring: «Sønnen jers?»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 26)
  • tak for al deres (jærs) elskværdighed mod mig
     (Knut Hamsuns brev I 224)
  • agt jers tunge vel
     (Olaf Bull Digte og noveller 73 1916)
  • nu holder I jeres beskidte kjæft
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 67 1923)
  • jeg frir Jer fra Jeres embede som mestermann
     (Erik Fosnes Hansen Falketårnet (1991) 110)