Det Norske Akademis Ordbok

eders

eders 
determinativ (possessiv); tradisjonelt: eiendomspronomen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[e:´dərs]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
utvidet form med genitivs-s av eder
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, arkaiserende, eieform til I
 deres
 | jf. eder, deres, jer
SITATER
  • dialektalt
     
    me faalov, æ de ærses karjol, der ude?
     (Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger VII 190)
  • du burde tie, og ingen uvedkommende indvie i det, som eders er
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 39 1873)
  • I har forsyndet jer i dommen over eders moder
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 23 1874)
  • du fortalte mig om den lykkelige forandring i eders stilling
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 28 1879)
  • din fader har bedet ham betragte eders hus som sit
     (Asta Graah Bolander Folk 58 1890)
  • «Og Guds fred,» siterte presten, «som overgår all forstand, skal bevare eders hjerter og eders tanker.»
     (Erik Fosnes Hansen Beretninger om beskyttelse 20 1998)
2 
ved høflig tiltale
 
Eders
 Deres
EKSEMPEL
  • Eders nåde
SITAT
  • det [var] et barn som tiltalte meg som Eders Nåde – istedenfor det korrekte og ærbødigere Eders Eminense
     (Vera Henriksen Ildens sang 583 2002)