Det Norske Akademis Ordbok

I

I 
pronomen (personlig)
Informasjon
MODERAT BOKMÅLannen person flertall, avhengighetsform eder, eieform eders
avhengighetsform
eder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[i:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form I, av gammeldansk i, tilsvarer norrønt ér, þer (dativ og akkusativ yðr); foreldet jer fra dansk jer, av eldre dansk eder; se eder; jf. dere
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende, ved tiltale til flere
 dere
SITATER
  • eder er idag en frelser født
     (Luk 2,11; 2011: i dag er det født dere en frelser)
  • I daarer; det er Ostrolenkas mærke. Har I vel fattet, hvor det kan værke?
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 105)
  • I [skogene, sjøen, slottet ved Fontainebleau] har skjænket mig en rolig, glansfuld sommeraftenstund
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 106)
  • velkommen lys-alfer, I giver os tro!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 211)
  • I ved ikke, hvor stygt I snakker!
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 82 1923)
  • ak, brødre, I lot Jer tukte i knæ
     (Arnulf Øverland Berget det blå 13 1927)
2 
foreldet eller arkaiserende, ved høflig tiltale av én person av høyere rang, også av én eldre person
 De
SITATER
  • I [P.Chr. Asbjørnsen] er ikke den første, som jeg, fortæller det, … vil I tro det, saa kan I, og tror I det ikke, saa kan det være for det som det er
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn (1870) 114)
  • I sitter nu, kong Haakon, i riket, og saa siger I og alle eders venner, at I er arving til Norge
     (Alexander Bugge og Gustav Storm (oversettere) Haakon Haakonssøns saga 110 1914)
  • vil I række mig domsakten, høiærværdige?
     (Hans E. Kinck Mot karneval 240 1915)
  • om en stund spurte Erlend: «Vil I danse hos mig ikveld, Kristin?»
     (Sigrid Undset Kransen 154 1920)
  • I [er] fri og kan gjøre som I vil
     (Erik Fosnes Hansen Falketårnet (1991) 110)