Det Norske Akademis Ordbok

innretning

innretning 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; innretningen, innretninger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
innretningen
ubestemt form flertall
innretninger
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til innrette, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
det å innrette(s)
; det å være innrettet, ordnet på en bestemt måte
SITATER
  • [jeg] vilde tilstille videnskabsselskabet en grammatik over dialekterne i Bergens stift, samt en prøve paa ordbogens indretning
     (Ivar Aasen Reise-Erindringer og Reise-Indberetninger 1842–1847 58 1917)
  • naturvitenskapenes innretning mot det empiriske og lovmessige
     (Ivo de Figueiredo Henrik Ibsen 272 2010)
2 
noe som er laget til en bestemt bruk
; apparat
; tingest
; dings
SITATER
  • [de eneste] brugelige indretninger som fandtes, vare allerede optagne
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 121 1858)
     | sitteplasser
  • manden bar familiens samlede eiendele paa ryggen i en indretning af tynde træspiler
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 100)
  • en fellah-kvinde færgede over kanalen på en ejendommelig indretning
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 294)
  • overført
     
    skyldfølelsen er en merkelig innretning i mennesket
     (John Ege Dominoklubben LBK 1995)
  • en av disse forunderlige innretningene hvor det sner når man rister på den
     (Elisabeth Botterli et al. Madonna-gåten LBK 2005)
3 
nå sjelden
 anstalt
; institusjon
SITATER
  • en indretning der fører navn af bibliotheket
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 234)
  • [teateret kunne] betegnes som en privat indretning
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 259)
  • [du vil] testamentere alt, hvad du efterlader, til en eller anden indretning eller stiftelse
     (Jonas Lie Faste Forland 80 1899)