ildne verb BØYNINGildnet, ildnet, ildning preteritum ildnet perfektum partisipp ildnet verbalsubstantiv ildning UTTALE[i`lnə] ETYMOLOGI avledet (inkoativ) av ild BETYDNING OG BRUK litterært gjøre het, flammende begeistret ; egge ; oppildne | jf. ild SITATER lykken blot os ildner og mildner (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 188) [denne selsomme tanken] isner og ildner mig (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 119 1872) [jeg vil] ildne dig til strid og til mandig færd (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 102) ildnende drag af fyldte skåler (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 277 1873) [jeg har] kendt mig ildnet i ånden og kødet (Henrik Ibsen Digte 182 1875)
