Det Norske Akademis Ordbok

hjemgang

hjemgang 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[je`m-]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
sammensatt av hjem og gang; jf. tysk Heimgang
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 det å gå hjem
SITAT
  • under hjemgangen fra kirken
     (Vestlandske Tidende 18.12.1946/3)
UTTRYKK
på hjemgang
på vei, underveis hjem
2 
religiøst språk
 det å gå hjem til Gud
; bortgang
; død
 | jf. hjemgå
SITATER
  • han … havde [stadig] dødstankerne fremme og beredte sig paa en tidlig hjemgang
     (Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania 1905/nr. 6/52)
  • vissheden om hendes fredfulde hjemgang til Herren er eders glæde i sorgen
     (Krigsropet 1909/nr. 38/6)
  • døden [er ikke] bortgang, men hjemgang
     (Krigsropet 1984/nr. 11/14)