Det Norske Akademis Ordbok

henrykke

henrykke 
verb
MODERAT BOKMÅLhenrykkelse
verbalsubstantiv
henrykkelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd hen, grunnbetydning 'rykke bort'; se også henrykkelse, henrykt
BETYDNING OG BRUK
litterært
 bringe i ekstase, i løftet (gledes)stemning
; henrive
; begeistre
SITATER
  • [danserinnen] henrykkede alle, og blev lønnet med det meest larmende bifald
     (Morgenbladet 17.01.1827/3)
  • jeg glæder mig ofte ved [blomsterprakten i dagligstuen på Nes jernverk], du [Beate] vilde henrykkes; — skjønt det er heller ikke ordet for din rene, barnlige fortabelse i blomster
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 220 (1843) Jørgen Moe)
  • skulde jeg ikke henrykkes ved denne tanke?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 379 1873)
  • [Myllarguten] mere forbausede end henrykte publikum
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 176 1896)
  • dette digt [Amtmandens Døtre] greb ind, forargende, forstyrrende, befriende, henrykkende i en tid af lunken spidsborgerlighed
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 298 1896)
  • han [pleier] at holde endel oplæsninger for tusender av barn, som henrykkes ved at høre denne glade barneven
     (Rudolf Muus Kristiania forstadsscener og deres skuespillere 51 1924)
  • [kjedsomheten] henrykket ham fordi den innebar muligheten for flukt
     (Johan Borgen Lillelord 41 1955)