Det Norske Akademis Ordbok

hendig

hendig 
adjektiv
BØYNINGhendig
UTTALE[he`ndi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av hånd med suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 nevenyttig
; netthendt
; praktisk
; behendig
SITATER
  • lin vi om hoved hændigt toppe
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 82 1899)
  • han var svært kværv og hændig
     (Hans Aanrud Fortællinger II 2 1923)
  • Bisgaard var hændig, han slog ut et hul i en væg og satte ind et vindu, se, det blev et værelse
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 159 1919)
  • i et ordskifte var han merkelig hændig til at dreie ordene
     (Hjalmar Christensen Fogedgaarden 100 1911)
  • manden [var] et godt hode og en hændig pen
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 195 1923)
  • som adverb
     
    hun haler snøret saa hændig ind
     (Gabriel Scott Kilden 101 1918)
2 
om handling, fremgangsmåte e.l.
 som vitner om hendighet, behendighet
SITAT
  • han stod med et hændigt lydløst sprang midt oppe i trappen
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 115 1886)
3 
lett å håndtere og bruke
; bekvem
EKSEMPEL
  • en hendig liten støvsuger
SITATER
  • [vaskehuset lå] saa hændig til, det var bare at øse vandet lige op af elven
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 62 1903)
  • det slags handel og vandel faldt sig likesom hændigst for døler og valdreser
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 53)
  • en hendig liten ladyshave
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren 58 1985)
  • [en] gammel, men ganske velholdt fransk bil, hendig og liten til bykjøring
     (Kjersti Scheen Vårmåne 6 1986)