Det Norske Akademis Ordbok

hell

Likt stavede oppslagsord
hell 
substantiv
BØYNINGet; hellet, hell
UTTALE[hel:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
samme ord som hall; jf. norrønt hallr 'skrå; hellende'; jf. også svensk häll, dansk hæld
BETYDNING OG BRUK
1 
det å skråne, helle
; helling
UTTRYKK
på hell
1 
på skrå
; i skjev stilling
 | jf. helle
2 
overført
 nær sin avslutning
  • sommeren, dagen er på hell
  • al blæsten tystner imot dagens hæld
     (Hans E. Kinck Paa Rindalslægret 49 1925)
     | når dagen heller
  • de stramme, militante syttiåra var på hell
     (Harald Skjønsberg På parti med Stalin? LBK 1990)
  • sola var på hell
     (Ola Bauer Forløperen LBK 1999)
  • den korte sommersesongen var nå på hell
     (Carl Emil Vogt Fridtjof Nansen LBK 2011)
  • jeg aner at mitt gamle vennskap med ham definitivt er på hell
     (Peter Serck Anna Maria Harm LBK 2012)
2 
skrånende flate i terrenget
; helling
; skråning
 | jf. bakkehell, solhell
SITATER
  • et grønnende hæld
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 94)
  • øst i hældet slynget sig et vissent bækkefár
     (Olaf Bull Nye digte 187 1913)
  • overført
     
    [mine tankers flokk] er over fjællet, samles aldrig mer. Og jeg selv på hældet imot graven ner
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 240)
2.1 
bratt fjellskråning, fjellside
SITATER