Det Norske Akademis Ordbok

hei sann

hei sann 
interjeksjon
VARIANTERheisann▵, heisan▵
ETYMOLOGI
jf. hei og sann; se også heisa
BETYDNING OG BRUK
1 
muntlig, uttrykk for munterhet eller (gledelig) overraskelse
SITATER
  • hejsan, hop!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 21)
  • hejsan, hvor hallingen går over tråkken!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 32)
  • Madam Jonassen: «Uf, jeg har aldrig set sligt, jeg ved ikke hvordan jeg skal faa sagt det.» – Sørensen: «Heisan, er det noget vi har paa samvittigheden?»
     (Vilhelm Krag Baldevin 123 1925)
  • heisan, er denne til meg?
     (Jo Nesbø Flaggermusmannen LBK 1997)
2 
muntlig, hilsen brukt når man møtes
SITATER
  • begge reiste seg. – Heisan, sa Wilbert og holdt frem hånda
     (Arne Berggren Vanessa – eller hvordan overleve på Hankø 14 1993)
  • substantivert
     
    skulle jeg dukke opp smilende med et heisan?
     (Vigdis Hjorth Arv og miljø 52 2016)