Det Norske Akademis Ordbok

genialitet

genialitet 
substantiv
BØYNINGen; genialiteten
UTTALE[genialite:´t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Genialität; avledet av genial med suffikset -itet
BETYDNING OG BRUK
litterært
 det å være genial
; geniale egenskaper
; ingenium
SITATER
  • her findes genialiteten, veltalenheden, patriotismen, liberaliteten sammendynget i kompakte masser
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 76)
  • udlandet betragtede endnu [kongens eksentriske] væsen og handlinger som tegn paa genialitet
     (Clara Tschudi Ludwig den andens sidste dage 1 1906)
  • et nytt utslag av hans genialitet
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 195 1931)
  • Gustav Vigelands veldige verk er … en forunderlig blanding av genialitet, maktsyke og arkitektonisk talentløshet
     (Verdens Gang 11.02.1946/2)
  • som prosaist er [Dylan Thomas] ubetinget talentfull, med enkelte glimt av genialitet; som lyriker er han en nyskaper
     (Lorentz Eckhoff En verden 106 1964)
  • det er dette [fantasi og intuisjon] som er genialitet. En maskin kan ikke være genial, den kan bare være overlegent logisk
     (Torgrim Eggen Gjeld 244 1992)
  • Kjerulf er merkelig ambivalent i sitt forhold til Ole Bull. Han måtte kapitulere gang på gang overfor hans genialitet
     (Børre Qvamme Halfdan Kjerulf og hans tid 91 1998)
  • [dikteren] Loris … er som Keats et uforglemmelig bilde av ung genialitet
     (Elsbeth Wessel Wien 269 1999)