Det Norske Akademis Ordbok

fåmælt

fåmælt 
adjektiv
UTTALE[få:`melt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt fámæltr; første ledd få; annet ledd avledet (med omlyd) av mål
BETYDNING OG BRUK
som snakker lite
; ordknapp
 | jf. lavmælt
SITATER
  • hun var endel faamælt og kold imod ham i disse dage før rejsen
     (Jonas Lie Rutland 229 1880)
  • han begyndte strax paa faamælt sjømandsmanér at betragte og undersøge en trosse
     (Jonas Lie Rutland 113 1880)
  • tanker og meninger som alltid fulgte i fotsporene til den fåmælte faren hennes
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 131 1988)
  • han er en vennlig mann, en fåmælt mann, vil ha fred og ensomhet
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 216 1996)
  • en fåmælt arbeidshest fra Tønsberg som aldri klagde
     (Eystein Hanssen Triangel LBK 2012)